Musik styrker indlæringen hos børn.
Udvalgte resultater fra en undersøgelse betitlet "Intensiv musikundervisnings betydning for børns generelle og individuelle udvikling" foretaget af prof. Hans Günther Bastian over seks år ved 7 grundskoler i Berlin. (1992-1998).
Begrundelsen for undersøgelsen.
Fra det antikke Grækenland og til i dag, fra Adorno til Zacher, har musikkens betydning for menneskets uddannelse og opdragelse været påpeget i utallige aforismer. Filosoffer, (musik)lærere, kunstnere og politikere bruger dem i deres taler, hovedsageligt ved uforpligtende ceremonielle lejligheder.
At tale om ”musikkens fordele” er almindeligt, men at bruge musikken som et ”uddannelsesmiddel” er med enkelte undtagelser ikke videnskabeligt afprøvet. Af den grund ved vi angiveligt ikke nok om, hvilke transfervirkninger en intensiv musikundervisning kan have på børns alsidige udvikling.
Påstanden:
Resultaterne af undersøgelsen er af største betydning for uddannelsespolitiske beslutninger. Undersøgelsens hovedantagelse er, at musik, det at lære at spille et instrument og at få en musikalsk uddannelse, kan influere positivt på børns kognitive (intellektuelle), kreative, æstetiske, musikalske, sociale og psykomotoriske evner (talenter).
Det samme gælder for motivationelle og emotionelle dispositioner, for eksempel viljen til at lære og præstere noget, at gøre en indsats, at forpligte sig, at være uafhængig, evnen til at klare pres, til at være udholdende, evnen til selvkritik og til at modtage kritik samt mange andre.
Musik styrker indlæringen.
Nogle resultater fra testen!
1. Udvikling af børns intelligens.
Efter fire års "udvidet" musikundervisning er der en signifikant vækst i IQ – målt med en kulturafhængig intelligenstest - hos børnene i FG (111) men ikke hos børnene i KG (105).
Socialt underprivilegerede børn (liggende under den gennemsnitlige IQ-score), som har fået mindre støtte i deres kognitive udvikling i den tidlige barndom, profiterer af "udvidet" musikundervisning. De forøger konstant deres IQ-scores i løbet af forsøget. Dette gælder ikke for de tilsvarende børn i KG. Dette er det for socialpolitikken mest betydningsfulde af alle de IQ-relaterede resultater.
Heraf følger: En uddannelsespolitik, som inkluderer musik(undervisning) i vore skoler, synes at være den bedste socialpolitik.
2. Børnenes sociale adfærd
Den positive udvælgelse (Sociogrammet: Jeg kan lide denne klassekammerat) er til tider dobbelt så høj i FG som i KG. Forskellen vokser konstant i hele det seksårige forløb. Det betyder, at der er færre socialt isolerede elever i FG.
Sensationelle er resultaterne med hensyn til afvisning: Andelen af børn i fjerdeklasserne, som ikke får en eneste afvisning (Jeg kan ikke lide denne klassekammerat) er signifikant højere i FG (62 %), mod 34 % i KG.
Børn, som lærer at spille et instrument tilegner sig signifikant bedre sociale færdigheder end børnene i kontrolgruppen. De er overlegne i henseende til sociale vurderinger, de lærer af erfaringer, ræsonnerer i årsags-/virkningskategorier og opfatter og vurderer derfor hverdagssituationer mere adækvat.
