Børn, unge og alkohol i Vanløse!: Børn og alkohol. Glade børn og gode drinks.

UNGE OG ALKOHOL

Indhold:

• Et par råd til de unge
• Om unges forbrug af alkohol:
  • Danske unge har EM-rekord i druk
  • En mere varieret menu af tilgængelige rusmidler
  • Tidligere debut
• Forældrenes rolle
• Hvad er konsekvenserne?
• Skal man forbyde sin søn eller datter at drikke?
• Hvornår skal unge have lov til at drikke?
• Hvordan kan man støtte den unge i at omgås alkohol på en fornuftig måde?
• Hvornår er der for alvor grund til bekymring?
• Bøger om emnet

Et par eksempler:

”Susanne henvender sig til rådgivningen. Hun er glad for skolen. Er vellidt af lærerne som sætter pris på hendes stille og hjælpsomme måde at være på.
Hun er mindre tilfreds med sit privatliv. Hendes selvtillid er på 0-punktet. De fyre hun lærer at kende når hun går til fest eller er i byen fredag aften røvrender hende.
Susanne drikker voldsomt når hun skal i byen og foretager sig temmelig dumme og voldsomme ting når hun bliver fuld: til en fest kommer hun i slagsmål med en veninde , går i seng med de forkerte fyre, falder i Damhussøen og har svært ved at komme op. Ting som hun bagefter bliver meget ked af og forskrækket over”.

”Mia møder med sine forældre. Der er krise og voldsomme skænderier i hjemmet bl.a. fordi forældrene ikke længere har tillid til Mia.
Forældrene klager over at hun farer rundt fra den en fest til den anden. At de aldrig har styr på hvor hun er henne. Beskriver hende som uansvarlig. Mia har holdt en fest i hjemmet som udviklede sig voldsomt og hvor politiet blev tilkaldt p.g.a. slagsmål uden for huset.”

Et par råd til de unge:

• Har du overhovedet lyst til at drikke ? Der er dig selv og ikke vennerne der skal bestemme om du skal drikke eller ej. Der er masser af unge som ikke har lyst og gode venner respekterer det.
  
• Hvis du vælger at drikke – så brug alkohol fornuftigt. Drik lidt så du bliver glad og har det sjovt men ikke så meget at du bliver dum og bøvet – og måske kommer galt af sted eller gør ting du bagefter fortryder. Der er ingen grund til at ødelægge en god aften.Så:”Hellere en glad rus end en lalle-brandert”
  
• Hvor påvirket man bliver afhænger af hvad man drikker, hvor meget man vejer, om man er dreng eller pige og om man har fået spist ordentligt inden festen:
  
  • Rom, vodka og anden spiritus er væsentlig stærkere end øl også selv om det blandes med cola eller juice. Det er svært at vurdere hvor meget man har drukket.
    
  • Hvis man ikke vejer så meget bliver man hurtigere fuld d.v.s. man kan tåle mindre
    
  • Piger kan ikke tåle så meget som drenge ( idet piger har mere fedtvæv og drenge mere muskelvæv)
    
  • Hvis man ikke har fået noget at spise går alkoholen direkte i blodet d.v.s. Man bliver hurtigere påvirket og kan ikke tåle så meget.
  
  
• Hvis du vil have et godt forhold til dine forældre:
  
• Fortæl hvor du skal hen og hvem du følges med – både ud og hjem.
  
• Giv besked hvis planen ændres eller du ikke kan overholde aftalen.
  
• Snak med dine forældre og fortæl lidt om hvordan det er gået så bliver det nemmere at lave aftaler næste gang.

Om unges forbrug af alkohol:

At unge drikker er ikke specielt tankevækkende vil nogen mene og henvise til at det hører ungdommen til.

Når jeg alligevel er bekymret skyldes det følgende tendenser:


Danske unge har EM-rekord i druk.

Nyere undersøgelser konstaterer at danske skolebørn i alderen 15-16år har EM-rekord i druk og dokumenterer at der er god grund til at være bekymret for de unges drikkevaner.

De unge drikker generelt mere - ligesom de voksnes forbrug er steget kraftigt gennem årene.

Siden 1984 drikker dobbelt så mange af de 15 årige piger og 3 gange så mange af de 15-årige drenge alkohol hver uge.

38 % af de 15 årige piger drikker mindst en gang om ugen.

17 % af eleverne i 9.klasse drikker mere end de 21 genstande Sundhedsstyrelsen betragter som grænser for overforbrug.

Alt andet lige så mener jeg at dette vil medføre at vi i fremtiden vil se en stigning af voksne med alkoholproblemer.

De unge står overfor en mere varieret menu af tilgængelige rusmidler

Øl udgør en væsentlig del men de unge drikker ikke længere kun almindelig øl. Det er også stærkt øl og spiritus.

Mange unge kan ikke lide smagen af alkohol og derfor foretrækker de at drikke f.eks. rom og cola eller juice og vodka. Disse drinks er svære at styre, fordi man ikke kan bedømme styrken og man kommer meget let til at drikke alt for meget fordi man typisk sveder og tørster når der er fest og dans.

Et andet rusmiddel er hash som nogle unge betragter som mindre skadeligt end alkohol. "40% af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash. Det gælder kun 14% af de øvrige unge"
Endelig er der Ecstasy og andre former for narkotika.

Tidligere debut.

Det er ikke ualmindeligt, at børn på 11 år har prøvet at være fulde:
Hver 5. dreng i 5. klasse har prøvet at være fuld
10 % af de 13 årig drikker ugl.

Ja vil mange sige. De unge er også blevet mere modne nu om dage. Men måske forveksler vi voksenadfærd f.eks. når de helt unge ( børn) klæder sig som voksne med modenhed og vi kommer til at skubbe de unge ud i et voksenliv og situationer de udviklingsmæssigt slet ikke er parat til.

Modenhed er mange ting: at man tør stå ved sine meninger, tør sige fra også overfor gruppen, at man kan overskue en situation, at man opfører sig ansvarligt osv.

Jo tidligere man starter, jo mere drikker man - også som voksen.

Unge, der begynder at drikke alkohol tidligt, har en øget risiko for senere at få et højt forbrug af alkohol og problemer med alkohol. Det store flertal af de unge, der drikker mere end det anbefales voksne mennesker (nemlig mere end 14 genstande om ugen for kvinder og mere end 21 genstande om ugen for mænd), er allerede begyndt på at drikke som 12-årige eller tidligere. Blandt de øvrige unge med et lavere forbrug af alkohol er det kun under halvdelen, der er startet så tidligt. Jo senere børn begynder at drikke, jo bedre rustede er de til at håndtere det.

De seneste undersøgelser tyder på at kurven for debutalder er ved at falde igen: Således havde 70% af drengene i 1999 drukket deres første genstand inden det 13.år , men i 2002 var tallet faldet til 56%. De tilsvarende tal for piger var h.h.v. 56% (i 1999) og 44% (2002) - en udvikling der kan skyldes forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år eller at forældrene er blevet mere opmærksomme på de unges alkoholforbrug.

Forældrenes rolle:

I rådgivningen oplever vi ofte at forældre er tilbageholdende med at blande sig i de unges forbrug af alkohol. Der kan være flere årsager til denne tendens:

• At vi som forældre i dag ligger mere vægt på at opdrage til selvstændighed end på lydighed.
• At forældre i dagens Danmark måske generelt er mere usikre end før. Hvad er rigtigt og hvad er forkert ?
• At vi ikke ønsker at have konflikter med vores børn osv.

Forældre har imidlertid langt større indflydelse på deres børn, end man umiddelbart skulle tro: Hvis forældrene selv har et moderat forbrug af alkohol og hvis de giver udtryk for hvornår og hvor meget de syntes den unge må drikke – er der gode muligheder for at også den unge får et rimeligt lavt forbrug både som helt ung og som ældre.

De unge efterlyser tit forældrenes holdninger. Beskriver forældrene som fraværende, vattede eller i værste fald ligeglade.

Spørger man elever i 7. klasse om hvordan forældrene skal forholde sig til børn og unge alkoholforbrug - så svarer:

• 20 % at forældre skal få børn til ikke at drikke
• 23 % at forældrene skal bestemme hvor meget og hvornår
• 51% at forældrene skal lære dem at omgås alkohol fornuftigt
• 5 % at forældrene ikke skal blande sig

Spørger man i 9.klasse er det kun 11 % som svarer at forældrene ikke skal blande sig.

Langt det største flertal af børn og unge har altså en naturlig forventning om at vi som forældre blander os i deres forbrug af alkohol. Dermed ikke sagt at de ikke vil gøre vrøvl når vi gør det – men inderst inde…..

Hvad er konsekvenserne ?

Som nævnt tidligere må man frygte at langt flere senere i tilværelse bliver afhængige af alkohol og får egentlige alkoholproblemer.

Men også her og nu kan der opstå problemer for den unge: ulykker, uønsket sex eller at man bliver indblandet i kriminalitet som hærværk eller vold fordi man er påvirket og ikke altid ”får tænkt sig om”.

I en landsdækkende undersøgelse blandt drenge og piger i 9. klasse blev de unge spurgt om de havde haft problemer i forbindelse med indtagelse af alkohol:

Ja - Slagsmål ( Piger: 9.9% Drenge: 20.1%)
Involveret i ulykke (Piger: 5.3% Drenge:8.6%)
Problemer med venner ( Piger: 36.1% Drenge: 21.9%)
Problemer med præstationer i skolen ( Piger: 15.1% Drenge: 17.6%)
Uønsket samleje (Piger: 8.2% Drenge: 8.4%)
Samleje uden prævention ( Piger: 10.3% Drenge: 11%)
Problemer med politiet (Piger: 4.4% Drenge: 10.5% )

De unge, der drikker mest, trives dårligst - både psykisk, fysisk og i skolen, ligesom de har en markant højere risiko for at få problemer med hash og andre stoffer.

Skal man forbyde sin søn eller datter at drikke?

Personligt har jeg ikke skrubler ved at give et forbud til en 12-14 årig.
Men ofte er det slet ikke nødvendigt.

Som forælder har man stor indflydelse på især de helt unges opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Forældrene kan være opmærksom på egne alkoholvaner. Børn lærer både af, hvad forældre siger, og af hvad de gør. Derfor kan forældre give børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv at have det.Undersøgelser har vist at børn der har set deres forældre fulde inden for den seneste måned drikker næsten dobbelt så meget som deres jævnaldrene

Forældrene kan være med til at udskyde starttidspunktet ved ikke at tilbyde børn alkohol hjemme. Modsat kan forældres mere eller mindre klart udtalte forventninger om, at de vil drikke alkohol til fester, tilskynde den unge til at starte.

Der er mange forældre, der hylder princippet: "Det er bedre, at børn drikker sig fulde for første gang derhjemme sammen med os, end at de gør det ude i byen sammen med deres venner". Det lyder umiddelbart fornuftigt. Men børn, der bliver tilbudt alkohol hjemme, drikker mere - også når de er ude blandt kammerater.

Hvis børn får alkohol af deres forældre, er det samtidig en besked om, at forældre synes, det er i orden, at børn prøver at drikke alkohol.

Tag emnet op med kammeraternes forældre og i klassen men gør det tidligt d.v.s. i 5.klasse. Det bliver langt lettere for jer hvis I står sammen som forældre.

Nogle 12 –13 årige kan have brug for et forbud: Det kan være lettere for nogle børn at sige nej over for kammeraternes forslag ved at sige: ” Det må jeg ikke og mine forældre bliver tyre tosset hvis de finder ud af det. De er også nogle gammeldags idioter”.

Forklar dit barn hvorfor du siger nej og i den alder er de fleste unge lydhøre overfor gode argumenter selv om de måske protesterer.

Hvornår skal unge have lov til at drikke?

Unge er forskellige og der er ingen naturlig aldersgrænse. Et er dog sikkert, der er ingen grund til at du som forældre tager initiativet. Vent på at den unge selv føler sig parat og får lyst og derfor bringer emnet på bane.

For at have et udgangpunkt kan man skæve lidt til lovgivningen, da det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 16 år.


Hvordan kan man støtte den unge i at omgås alkohol på en fornuftig måde ?.

Efter at de unge er begyndt at drikke er stadig vigtigt, at forældrene forholder sig til, hvordan de unge omgås alkohol. Det er dialogen og aftalerne der nu er vigtige.

Motto, som de unge skal lære, kunne være: ” Hellere en glad rus / aften end en Lalle-brandert og ødelagt fest”.

Det skal ikke være sejt at drikke så meget man kan og lige indtil man brækker sig men det skal være OK at drikke så man er lidt opstemt og tør danse med pigerne og sige søde ting eller synge en sang.

Når man taler med den unge efter festen har de fleste oplevet gode ting ved festen men ofte også kammerater som er gået over stregen og mere eller mindre har ødelagt en del af stemningen. Det er disse forskellige oplevelser vi skal tale med de unge om.

Lav aftaler med den unge om :
Hvad der må drikkes ?

Hvor meget må der drikkes?
Det må der naturligvis forhandles med den unge om men udgangspunktet er at der ikke skal drikkes mere end der skal til for at få en god aften. For en nybegynder vil et par øl være rigeligt til at blive opstemt og glad.

Man kan også sige til den unge: Du har ingen erfaring og har ingen fornemmelse af hvordan alkohol virker på dig – vær forsigtig og nøjes med to øl.

Nogle forældre mener at jeg er naiv og siger: ”Tror du ikke din søn snyder dig og drikker mere end aftalt?”

Jo – og fred være med ham. Hvis han har det godt med at snyde den ”gamle” ved at drikke et par øl ekstra. Jeg har det godt med aftalen: dels har jeg sendt et signal om min holdning og dels ved jeg at forbruget – trods evt. snyd – er moderat.

Lav aftaler om hvor den unge er og om at ringe hvis man ændre planer eller der opstår problemer.

For de yngste kan det være en god ide at hente eller bringe den unge f.eks. hvis der er tale om et større arrangement, hvor der desværre jævnligt opstår kedelige episoder med unge som bliver truet til at aflevere tøj m.v. når de er på vej hjem fra festen.

For de større – som ikke vil hentes – er det en god ide at lave aftale om at de følges med et par kammerater når de skal hjem.

Sørg for at den unge har fået et solidt måltid mad og ikke drikker på tom mave. Aftal med den unge at man godt kan drikke sodavand ind i mellem øl.

Hvornår er der for alvor grund til bekymring?

De fleste unge får på et eller andet tidspunkt lyst til at drikke alkohol til fester. Den lette rus fjerner nogle hæmninger og den generthed mange unge har således at man tør slå sig lidt løs: synge, pjatte, danse tæt osv.

Den ”sunde” unge har nogle normer / holdninger som er med til at styre forbruget f.eks. at man ikke drikker alene, ikke drikker på hverdage, at man skal kunne styre sin rus o.s.v.

At drikke så meget at man falder om eller kommer i slagsmål er ”yt” og kommer man alligevel til at overskride normer ærgre man sig, plages af dårlig samvittighed eller bliver til grin i kammeratskabsgruppen.

I modsætning til de ”sunde” unge er ”risikounge” som ikke har samme normer og som drikker så snart der er mulighed for det og efter devisen: ” Jo værre – Jo bedre” . Hvor det primære er at drikke så meget så muligt.

Til risikogruppen hører også unge som har alvorlige problemer i skole eller job og som kan bruge rusen som en flugt fra disse og andre problemer. Unge som ofte mangler tillid til voksne eller til fremtiden og som indtager holdningen: ”Det hele er lige meget”.

Vanløse Bibliotek anbefaler:
Biblioteket foreslår følgende bøger hvis du vil vide mere:

66.83 Kyhn, Dorthe Boss: Øl, vin, vodka og små grå. CDR, 1999.
Gennem interviews med unge og voksne fagfolk gives et billede af unges omgang med alkohol.

66.84 Haughton, Emma: Hvordan påvirker alkohol og stoffer mig? Flachs, 1999.
Bl.a. om afgrænsning af begrebet stoffer, alkohol, rygning, medicin samt ricisi ved brug af stimulanser.

Jacobsen, Ken: Den vilde vinter. Branner og korch, 1999.
Klassens nye elev Victor får den 16-årige hovedperson Mikkel hvirvlet ind i overdreven brug af alkohol. Victors eget liv er så kaotisk, at han ender med at begå selvmord.

Stig Hansen

Kilde: Vanløse kommunes hjemmeside!

....>> tilbage til forrige side.